Viser opslag med etiketten børn på indkøb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn på indkøb. Vis alle opslag

søndag den 14. marts 2010

Struktur og mangel på samme - madplaner

Madplaner... alle taler om dem som om de var Guds gave til alle travle familier. Det er de måske også - jeg kan godt se, det er tidsbesparende (og sikkert også økonomisk), men jeg mangler virkelig at komme ud over en hurdle: Nemlig at jeg synes det er keeeeeeeedeligt...

Helt ærligt: Jeg synes, der går lidt for meget leverpostej i den! Altså det ville da være sjovt, hvis sådan en bestod i at planlægge, hvilke dage man skulle hente sushi, og hvad man skulle have til dessert, men det er bare aldrig rigtig tilfældet vel?
Og det meste smager bare bedst, når den spontane lyst til en bestemt ting opstår.

Skal man oven i købet tænke økonomien ind i det, kan det være let at forfalde til tilbudsaviser, fadkotteletter og frosne ærter, men det er bare ikke rigtigt noget jeg har lyst til hverken at tilberede eller spise.

Næste hurdle er, at hvis det skal batte (og man skal spare tid og penge), så skal man på storindkøb.
Altså det der alle de andre børnefamilier praktiserer lørdag eftermiddag, hvorfor man så også skal beregne to timer i kø i en dødssyg Føtex, (andres) hylende unger og ikke mindst faktoren udsolgte varer, som medfører hele scenariet én gang til.

Alene tanken giver mig nervøse trækninger.
Men det ser jo ud til at fungere for mange, så jeg er nødt til at spørge: Hvordan kan alle I, der praktiserer det her holde ud at bruge hver eneste lørdag året rundt bag styret på en overdimensioneret indkøbsvogn i Fields eller et andet tilfældigt center?

Nu er jeg nemlig kommet over første hurdle: Jeg har lavet en madplan (og jeg kan love for, at den hverken indeholder svinekød af tvivlsom oprindelse eller ting i frostposer).
Og den sikrer da en hvis kostvariation og nok også, at vi sparer en lille smule i forhold til ellers, men jeg KAN ikke få mig selv til at blive lørdagsindkøber.
Jeg kan bare ikke... det ødelægger hele glæden ved weekend! Min hjerne flyder over med leverpostej og discount og alt andet ondt her i verden.

Fortæl mig, at jeg ikke kommer i Helvede for at være utjekket, ustruktureret og spontant. Og fortæl mig, at der ER andre her i verden, der sætter lige så meget pris som jeg på at være præcis dét. Hvis ikke er det på tide at gøre oprør mod skema-tyranniet

tirsdag den 15. september 2009

Anne som enlig mor, part 1

Lad mig lige udtrykke min D.Y.B.E.S.T.E respekt for alle enlige forældre i denne verden!

Og nej - jeg er ikke blevet skiftet ud med en yngre model eller noget, men min søde mand er rejst over på den modsatte side af Atlanten for at mænge sig med andre indenfor spilbranchen i en uges tid, så jeg prøver rollen som alene-mor til to af for en stund...
Og nu er jeg jo normalt bare sådan en, der hjælper til herhjemme.

Idag er jeg sluppet let: Manden afleverede børnene i morges inden han tog i lufthavnen, så jeg skulle sådan set bare tage på arbejde.
Og den søde moster havde tidligt fri og tilbød at hente dem, så jeg skulle også bare komme hjem igen...
Ren luksus - tænk at kunne være hjemme klokken 17 MED indkøb, have 30 minutters top-kvalitetstid med ældsten og dennes lektier (mens yngsten tager en lur på sofaen) og stadig have god tid til madlavning og spisning.
Og mens jeg smurte madpakker (ja ja - har givet den hele armen med hjemmerullede makier) og pakkede skoletaske, gymnatisktøj, biblioteksbøger og svømmetøj, puttede moster Inger de søde børn i seng og læste historie for dem. Og så lagde hun da også lige vasketøjet sammen...

Altså: Hvis jeg selv havde skullet kringle den, så var jeg nok kun nået til madpakkerne nu. Især fordi 4-årig ikke sådan lader sig putte, når hun har fået morfar før spisetid...
Så nu ligger hun her i min seng og fylder det hele, men det er ok. Jeg er på forkant og ungerne plager om lov til at spise morgenmad på hhv. fritidshjem og i børnehave i morgen.
Dvs. de skal bare have tøj på og afsted...

What's the catch?!

Alligevel er jeg allerede lidt træt ved tanken om de kommende dage, hvor arbejde, børn, svømning, ballet, madpakker og vasketøj skal gå op i en højere enhed.
Også selvom moster Kaj træder til to af dagene.
Så tænk, hvis jeg skulle klare det hele selv?!

Plus alt det uforudsete som glemte sager, legeaftaler og at løbe tør for mælk eller rugbrød...

For trods yderst kompetent assistance idag, kan jeg da godt se, at der ikke er meget egotid i at være solovoksen.

Så jeg bøjer mig endnu engang i støvet for alle dem, der skal have hverdagen til at køre på egen hånd og konkluderer, at det nok er meget heldigt, at jeg har hele to søstre lige i nærheden, der godt gider træde til, når jeg er helt hjælpeløs og utjekket...

mandag den 20. juli 2009

Når man har børn er det vigtigt at dele sol og vind lige. Helt med lineal og brevvægt... Frida bliver således meget, meget vred over at blive forbigået.
Som igår, hvor Valdemar havde lavet mad: Den eneste måde at gøre det godt igen var, at lade hende dække bord, men hun havde ikke tid pga. børnetime, så hun brugte de første 10 minutter af måltidet på at skælde ud... Hun bliver sjov som teenager!

Men ret skal være ret: Idag er det Valdemars tur til at have legekammerat på besøg, så mens drengene har hygget sig med Nintendo DS og Playstation (det er noget af en maskinpark, der er ved at hobe sig op herhjemme!), har Frida været med mig på indkøb.
Og når man nu er en pige på 4 år, skal det gøres rigtigt: Man skal have neglelak på først. Og solbriller. Og en pung til vognmønten - for selvfølgelig vil man kun med på indkøb, hvis man får lov at spankulere rundt med en af de der små irriterende børnevogne, som alle andre voksne hader inderligt. Fordi man faktisk godt kan nå at blive kørt ned mere end én gang på en almindelig tur i Føtex efter en liter mælk...

Hvor Valdemar går op i økologi, dyrevelfærd og miljørigtighed (hippiebarn), så er Frida mere æstetisk anlagt: Det skal være pænt!!
Så vi har købt gulerødder med top, blåbær og pistacienødder idag. Fordi de var pæne.
Og solbærsaftevand, fordi "Mormor siger, man bliver klog af at spise solebær" (det var nu blåbær, men argumentet var svært at stå for).
Men det er faktisk smadderhyggeligt at lade hende gå på opdagelse i et supermarked, fordi hun er så sød, når hun omhyggeligt inspicerer ærterne, bælg for bælg, for at kunne udvælge de allerbedste til fisken i aften, som hun også selv har udpeget i køledisken. Og man skal ikke skælde børn ud for at være kvalitetsbevidste! De skal have masser af ros for at være super selektive med, hvad de putter i indkøbskurven og senere i gryden og i munden - og for at tænke over, om dyret de spiser nu også har haft et godt liv før de blev til mad.