Enlig mor på æblerov - part II

Ja, så sad vi der og betragtede dagens høst og blev enige om, at det da egentlig også lige var sæson for hyld.

Så op i Niholaen med ungerne og ud i det blå igen - bevæbnet med en lille Magretheskål i det tilfælde, vi skulle falde over lidt brombær eller andet lækkert på vejen.

Jeg skal love for at vi faldt! Over brombær, hyld og æbler i kassevis. Man skal bare vide, hvor man skal lede. Og så må man lige afgøre med sin samvittighed, om det er ok at gå på rov i en tilgroet, ubeboet have (som har stået sådan de sidste 5-6 år). Det afgjorde vi, at det var.

Og det føles sådan lige lidt ulovligt og farligt på den der helt rigtige Astrid Lindgrenske måde, hvor man bare VED, at de voksne ikke skal have noget at vide.

Enlig mor på æblerov

Som overskriften antyder, er jeg stadig solo m ungerne (nåja.. og min søster sådan set), og sådan en solvarm efterårsdag, skal vi da ikke sidde indenfor og lumre, som min mor ville have sagt.

Så vi har været på rov!

Først efter kastanjer, så efter æbler og ved et tilfælde også hasselnødder.
En udbytterig høst, hvis vi selv skal sige det, og jeg er overbevist om, at æblekage smager ekstra godt, når vi selv har plukket fyldet.
Og nu er jeg altså ikke sådan en, der lærer mine børn at stjæle - sådan som man kunne tro jf. overskrift, men konceptet er bare meget federe, hvis man kalder det æblerov. Det lyder ærligt talt lidt mere eksotisk, end "kom unger - vi går over i parken og plukker æbler".