Lad mig lige udtrykke min D.Y.B.E.S.T.E respekt for alle enlige forældre i denne verden!
Og nej - jeg er ikke blevet skiftet ud med en yngre model eller noget, men min søde mand er rejst over på den modsatte side af Atlanten for at mænge sig med andre indenfor spilbranchen i en uges tid, så jeg prøver rollen som alene-mor til to af for en stund...
Og nu er jeg jo normalt bare sådan en, der hjælper til herhjemme.
Idag er jeg sluppet let: Manden afleverede børnene i morges inden han tog i lufthavnen, så jeg skulle sådan set bare tage på arbejde.
Og den søde moster havde tidligt fri og tilbød at hente dem, så jeg skulle også bare komme hjem igen...
Ren luksus - tænk at kunne være hjemme klokken 17 MED indkøb, have 30 minutters top-kvalitetstid med ældsten og dennes lektier (mens yngsten tager en lur på sofaen) og stadig have god tid til madlavning og spisning.
Og mens jeg smurte madpakker (ja ja - har givet den hele armen med hjemmerullede makier) og pakkede skoletaske, gymnatisktøj, biblioteksbøger og svømmetøj, puttede moster Inger de søde børn i seng og læste historie for dem. Og så lagde hun da også lige vasketøjet sammen...
Altså: Hvis jeg selv havde skullet kringle den, så var jeg nok kun nået til madpakkerne nu. Især fordi 4-årig ikke sådan lader sig putte, når hun har fået morfar før spisetid...
Så nu ligger hun her i min seng og fylder det hele, men det er ok. Jeg er på forkant og ungerne plager om lov til at spise morgenmad på hhv. fritidshjem og i børnehave i morgen.
Dvs. de skal bare have tøj på og afsted...
What's the catch?!
Alligevel er jeg allerede lidt træt ved tanken om de kommende dage, hvor arbejde, børn, svømning, ballet, madpakker og vasketøj skal gå op i en højere enhed.
Også selvom moster Kaj træder til to af dagene.
Så tænk, hvis jeg skulle klare det hele selv?!
Plus alt det uforudsete som glemte sager, legeaftaler og at løbe tør for mælk eller rugbrød...
For trods yderst kompetent assistance idag, kan jeg da godt se, at der ikke er meget egotid i at være solovoksen.
Så jeg bøjer mig endnu engang i støvet for alle dem, der skal have hverdagen til at køre på egen hånd og konkluderer, at det nok er meget heldigt, at jeg har hele to søstre lige i nærheden, der godt gider træde til, når jeg er helt hjælpeløs og utjekket...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar