Ja, så sad vi der og betragtede dagens høst og blev enige om, at det da egentlig også lige var sæson for hyld.
Så op i Niholaen med ungerne og ud i det blå igen - bevæbnet med en lille Magretheskål i det tilfælde, vi skulle falde over lidt brombær eller andet lækkert på vejen.
Jeg skal love for at vi faldt! Over brombær, hyld og æbler i kassevis. Man skal bare vide, hvor man skal lede. Og så må man lige afgøre med sin samvittighed, om det er ok at gå på rov i en tilgroet, ubeboet have (som har stået sådan de sidste 5-6 år). Det afgjorde vi, at det var.
Og det føles sådan lige lidt ulovligt og farligt på den der helt rigtige Astrid Lindgrenske måde, hvor man bare VED, at de voksne ikke skal have noget at vide.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar