onsdag den 9. september 2009

Verdens bedste børn

Jeg er inde i en periode for tiden, hvor jeg bare ikke kan få nok af mine skønne unger wub.gif

Om aftenen kan jeg stå og glo på dem i timevis, mens de sover, snuse til dem, kysse dem og have lyst til at tage dem op og bære dem med ned i min egen seng, så jeg kan ligge der og beundre dem hele natten...
Jeg kan vågne midt om natten og være fuldstændig SKRÆKslagen ved tanken om, at en af dem ikke trækker vejret, og jeg sover ikke, før jeg lige har været oppe og tjekke, snuse, kysse og putte dem blush.png
Og jeg kan overhovedet ikke få ind i mit lille hoved, at nogen andre i verden er i stand til at elske deres børn ligeså højt, for de har jo bare fået helt almindelige børn, hvor jeg har fået de to mest fantastiske eksemplarer på denne jord laugh.gif

I næste uge er jeg helt sikkert klar til at pakke kufferten og løbe så hurtigt, jeg kan - men ligenu kan jeg slet ikke få armene ned over, hvor fantastisk dejlige og elskelige de er...

2 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt indlæg........ Der er da ikke noget mere livsbekræftende!!

    SvarSlet
  2. Hvor morsomt. Sådan har jeg det også med mine 2 duller pt. De er bare så knuselskelige... At se dem og kysse dem er det sidste jeg gør om aftenen når de sover og jeg skal i seng, og det første jeg gør og tænker på om morgenen.

    Kærligheden overvinder alt!

    For 2 uger siden havde jeg solgt dem for et par småsten hvis der var nogle der var friske.

    SvarSlet